TBE

TBE vaccine imod flåtbåren hjernebetændelse.

TBE – Flåtbåren hjernebetændelse: En  guide

TBE, også kendt som Flåtbåren hjernebetændelse, er en human virusinfektionssygdom, der involverer centralnervesystemet. Denne sygdom kan sjældent føre til død eller langvarige neurologiske følgesygdomme. TBE overføres til mennesker ved bid af en inficeret skovflåt.

Virusundertyper af TBE

Der er tre virusundertyper af TBE:

  • Europæisk/vestlig flåtbåren encephalitisvirus
  • Sibirisk
  • Fjernøstlig

Inkubationstiden for TBE er normalt mellem 7 og 14 dage og ses ofte som asymptomatisk eller med lette influenzalignende symptomer. Den kaldes også: Central Europæisk Hjernebetændelse, Frühsommer-Meningoenzephalitis (FSME) og Russian Summer Spring Encephalitis (RSSE).

Vaccination mod TBE

Flere lande har vaccination mod TBE som del af børne vaccinationsprogrammet, og de relativt få registrerede tilfælde i disse lande skal derfor ses som resultat heraf. Det drejer sig bla. om Østrig og Schweitz.

TBE’s udbredelse

TBE er endemisk for visse områder i Europa og Asien. Disse strækker sig fra det østlige Frankrig til det nordlige Japan og fra det nordlige Rusland til Albanien. Der rapporteres omkring 5.000-13.000 TBE-tilfælde hvert år med store årlige udsving. Rusland har det største antal rapporterede tilfælde. Det højeste sygdomsincidens er blevet rapporteret fra det vestlige Sibirien, Slovenien og de baltiske lande (Estland, Letland, Litauen).

Andre europæiske lande med rapporterede tilfælde eller kendte endemiske områder omfatter Albanien, Østrig, Hviderusland, Bosnien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Holland, Norge, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Sverige, Schweiz og Ukraine.

Asiatiske lande med rapporterede TBE-tilfælde eller virusaktivitet omfatter Kina, Japan, Kasakhstan, Kirgisistan, Mongoliet og Sydkorea.

De fleste tilfælde opstår fra april til november, med toppe i for- og sensommeren, når flåter er aktive.

Hyppigheden og sværhedsgraden af sygdommen er højest hos personer i alderen ≥50 år.

I Danmark er der de seneste år set TBE spredt fra Tisvilde Hegn til øvrige Nordsjælland gående ned til Hareskoven og Hørsholm. Dertil har der været TBE på Bornholm gennem 40 år. Der er tillige sporadiske tilfælde på Falster og i Midtjylland. I Sverige er TBE et stort problem med 472 tilfælde registreret sidste år, trods mange vaccinerede. Det samme er tilfældet i bla. Østrig og Schweiz.

Kort over hyppigheden af TBE i Europa

Offlabel program til personer > 50 år

Offlabel kan gives fire doser det første år mod normalt 3. Det er standard i Sverige.

Sådan ser offlabel vaccinationsskemaet ud for personer > 50 år:

  • Første dosis.
  • Anden dosis, en måned efter den første dosis.
  • Tredje dosis, to måneder efter den anden dosis.
  • Fjerde dosis, fem til tolv måneder efter den tredje dosis.
  • Femte dosis, tre år efter den fjerde dosis.
  • Dernæst revaccination hvert 5 år eller 3 år hvis du er > 60 år.

Hvornår bør jeg opstarte vaccination?

Vaccination der påbegyndes i vintermånederne, giver som udgangspunkt beskyttelse i den kommende forårssæson.

TBE

Borrelia