Kolera & rejsediarré
Vaccinen mod kolera reducerer også risikoen for rejsediarré på rejse.
Rejsediarré
Er den hyppigste sygdom på rejsen – og kan betyde mange mistede feriedøgn.
Der er en række ting du kan gøre for at reducere din risiko for at blive smittet.
Håndhygiejne er vigtig og det er en god idé at have håndsprit med dig, hvis vand og sæbe ikke er tilgængeligt.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvad du spiser og drikker, på rejsen, da kontaminerede fødevarer og vand kan være et stort problem.
Generelt er det sikkert at spise gennemstegt mad, der serveres varm, frugt, som du selv kan skrælle – eksempelvis bananer og appelsiner – og pasteuriserede mejeriprodukter.
Uåbnede drikkevarer på flaske eller dåse samt drikkevarer, der er lavet på kogt vand og serveres varmt, som te og kaffe, er oftest også sikre at drikke.
Fødevarer og drikkevarer, som bør undgåes, da de kan være forurenede:
salater, frugt og grøntsager der ikke er tilberedt
mad f.eks buffet, der har stået ude uden at være tildækket
upasteuriserede mejeriprodukter
mad, der indeholder rå æg
råt eller ikke gennemstegt kød, fisk eller skaldyr, herunder østers
mad fra gadekøkkener
is og isterninger
Hvordan bliver du vaccineret mod kolera og rejsediarré ?
Kolera vaccinen hedder Dukoral og har en beskyttelsesvarighed på to år efter to doser af vaccinen. Børn mellem to og seks år skal have tre doser.
Anden vaccination skal gives mindst en uge efter første dosis af kolera vaccinen og senest 6 uger efter.
Du skal have din sidste kolera vaccine mindst en uge før afrejse, og du skal derfor starte vaccinationsprogrammet senest 2 uger inden afrejse.
Modsat de fleste vacciner, som er injektioner, er kolera vaccinen en drikkevaccine.
Man må ikke spise eller drikke en time før og en time efter man har fået kolera vaccinen, da det kan påvirke vaccinens effektivitet.
Koleravaccinen, Dukoral®, giver op til 60% beskyttelse mod rejsediarre forårsaget af E.coli (ETEC).
Det er den hyppigste årsag til rejsediarré. Samlet vurderes det at E.coli (ETEC) er årsag til omkring 30-40% af tilfælde af rejsediarré. Hvis 60% af disse tilfælde kan forebygges ved vaccination svarer det til at Dukoral giver en beskyttelse mod rejsediarré på ca. 20%.
Det kan forventes at dækningen mod rejsediarré er 2 – 3 mdr.
Kolera
Kolera er en akut diarrésygdom, som skyldes kolerabakterien Vibrio cholerae. Kolera smitter via forurenet mad og vand og kan hurtigt medføre store epidemier især i lande med dårlige sanitære forhold. Det primære symptom på svær kolera er akut opstået vandig diarre samt kvalme og opkastninger.
Hvor risikerer du at blive smittet med Kolera ?
Kolera smitter oftest via forurenet vand.
Kolerabakterier kan overleve lang tid i vand.
Kolera smitter sjældent direkte fra person til person.
Hvilke områder findes Kolera?
Kolera er mest almindelig i lavindkomstlande i Asien, Afrika og Latinamerika. Særligt ved humanitære katastrofer er der risiko for udbrud med kolera.
Hvilke symptomer kan ses på Kolera?
Kolerabakterien producerer et giftstof, som medfører, at tarmen udskiller store mængder vand og salt.
Som følge heraf inkluderer kolera symptomer:
pludselig, kraftig og hyppig vandig diarré
væskemangel
lavt blodtryk
- opkastning
Inkubationstiden er mellem tolv timer og fem dage.
Hvilken behandling findes mod Kolera ?
Det vigtigste under behandling mod kolera er at forhindre alvorlig dehydrering samt forskydelse af ekeltrolytter. Behandlingen foregår ved at tilføre store mængder væske, først gennem et drop, hvis man er alvorligt dehydreret, og derefter gennem almindelig indtagelse af væske.
Udover kolera behandling vha. væsketilførsel, kan man behandle med antibiotika for at forkorte perioden med diarré. Personer med et mildt sygdomsforløb behøver ikke antibiotika ved kolera behandling.
Hvordan forebygges Kolera?
Der findes mange måder at forebygge kolera på herunder ved vaccination.
For effektiv kolera forebyggelse når du rejser i risikoområder, anbefales det, at du:
drikker rent vand
koger fisk og skaldyr grundigt
god håndhygiejne
kender til tidlige tegn på kolera at kende, så kolera behandling kan sættes hurtigt i gang