COVID-19 Vaccination

COVID-19 kan nu forebygges ved vaccination.

Vi har fulgt udviklingen af de kommende vacciner mod COVID-19 siden foråret 2020. 

I øjeblikket er der tre hovedtyper af COVID-19-vacciner, hvoraf mRNA vaccinen er den eneste der er godkendt – og aktuelt i brug i Danmark.

Nedenfor er en beskrivelse af, hvordan de forskellige typer vaccine virker, så vores immunsystem kan genkende og beskytte os mod Sars-Cov-2, der forårsager COVID-19. T-lymfocytter og B -lymfocytter er de celler, immunforsvaret bruger til at bekæmpe virus. 

COVID-19 er potentielt en alvorlig sygdom, og vaccination er langt at foretrække selv hvis du er ung. Dødeligheden for COVID-19 er ca. 0,75% for DK. Det er 1 ud af hver 133 smittede (stor aldersgradient). Men selv for 35-44 årige, er der er en 1,5 x årlig øget risiko for at dø af COVID-19. Lille risiko i absolutte termer, men højt relativt set.

Dertil tyder det med nye smitsomme varianter af SARS-CoV-2 til, at vi bør have immuniseret en ganske høj del af befolkningen (+ 80%) før samfundet fuldt kan genåbne – særligt om vinteren.

Det er endnu usikkert om der vil være krav om vaccination før rejser – som tilfældet er det med PCR tests for visse destinationer. For PCR læs: Her

mRNA Vacciner

Indeholder materiale fra virussen, der forårsager COVID-19, der giver vores celler instruktioner til, hvordan man fremstiller et uskadeligt protein, der er unikt for virussen. Når vores celler har lavet kopier af proteinet, ødelægger de det genetiske materiale fra vaccinen. Vores kroppe erkender, at proteinet ikke skal være der og bygger T-lymfocytter og B-lymfocytter, der husker, hvordan man bekæmper den virus, der forårsager COVID-19, hvis vi bliver inficeret.

Vacciner indkøbt til Danmark der bygger på denne teknik:

Vektor Vacciner

Indeholder en svækket version af en levende virus – blot en anden virus (adenovirus) end den, der forårsager COVID-19 – men som har genetisk materiale fra virussen, der forårsager COVID-19, indsat i den (dette kaldes en viral vektor). Når den virale vektor er inde i vores celler, giver det genetiske materiale celler instruktioner til at fremstille et protein, der er unikt for den virus, der forårsager COVID-19. Ved hjælp af disse instruktioner laver vores celler kopier af proteinet. Immunsystemet fremstiller herefter såkaldte T-lymfocytter og B-lymfocytter, der husker, hvordan vi skal bekæmpe den virus, hvis vi bliver inficeret i fremtiden.

Vacciner indkøbt til Danmark der bygger på denne teknik:

Protein Subunit Vacciner / Recombinant Protein Vacciner

Indeholder uskadelige dele (proteiner) af virussen, der forårsager COVID-19 i stedet for hele virussen. Når vi er vaccineret, fanger vores immunsystem, at proteinerne ikke hører hjemme i kroppen og begynder at fremstille T-lymfocytter og antistoffer. Hvis vi bliver inficeret med Sars-Cov-2, vil hukommelsescellerne genkende og bekæmpe virussen.

Vacciner indkøbt til Danmark der bygger på denne teknik:

  • GSK / Sanofi (aktuelt forsinket)

Indtil videre er der ikke rapporteret om alvorlige bivirkninger til mRNA vaccinerne, hos de grupper man har valgt at inkludere i forsøgene. Der er set hyppigere allergi til Pfizer / BioNtech vaccinen. Allergi kan ses efter vaccination, og med korrekt og hurtig indsats kan dette hurtigt behandles. Begge vacciner mangler i nogen grad data for beskyttelsen samt bivirkninger hos ældre personer > 70 år, for immunsvækkede og personer med visse sygdomme. 

Tal viser at der indtil videre er registreret allergi hos 0,002% af de vaccinerede (normalt 1: 1000000)  – dette skal holdes op imod 1-2% af smittede med SARS-CoV-2 der vil opleve langtidsbivirkninger af selve sygdommen.  Læs mere: Her 

I Danmark viser tal, at op mod 8 / 100.000har haft alvorlig allergi efter Pfizer / BioNtech vaccinen. Læs mere: Her

De hyppigste bivirkninger kan findes her i skemaet – bemærk at de der blev behandlet med saltvand (placebo) som kontrolgruppe også oplevede bivirkninger. Sammenlign selv: Her

Vaccinerne skal gives 2 gange med 3 ugers interval: Pfizer / BioNtech og 4 ugers interval: Resterende. 

Det er endnu uklart, hvor lang tid dækningen varer.

Effekten ved vaccination illustreres fint ved nedenstående figur – den røde kurve viser smitten blandt ikke vaccinerede, den blå blandt de vaccinerede: